Alternativ Serie B-optakt: 'Den tidsløse liga ser frem mod nyt drama - 16 fyringer og Berlusconi-triumf'

Stjerner, transfers og Scudetto-kandidater fylder meget op til en sæson. De er en stor del af fodbold, men det kan også forstyrre, hvad der i sandheden er særligt ved italiensk fodbold. Det handler om campanalismo, om nerve og sjæl og unikke kulisser. Alt dette trives i Serie B, der er gemt langt væk fra det danske øje.

Freelancer, Calcio-entusiast, SerieAbold-læser, og ikke mindst far til fire, Jesper Friis, har opsøgt dette glemte fænomen – og fået så meget igen. Hans groundhopping CV er efterhånden veldekoreret, mens hans passion for Calcio breder sig ud over 90 minutter og nogle hvide kridtstreger.

Det er fællesskabet, Opgørets regionale kontekst og ikke mindst sangene, flagene og lysene på de famøse stadi, der har fænget ham. Jesper er samtidig sidens allerførste gæste-skribent. Læn dig tilbage og nyd en calcio-antusiasts take på en almindelig, firkantet sæsonoptakt.


Serie B – Den tidsløse liga


Så er det endelig ved at være tid igen. Tid til at rejse tilbage i tiden, men uden tidsmaskinen.

Serie B er nemlig den mest nostalgiske, old school liga man kan finde. I Serie B handler det selvfølgelig om at vinde, men søger du fodboldens kerneværdier: sammenhold, drømme og loyalitet, så finder du ikke bedre sted at være.

Ligaen er propfyldt med lokale spillere, trænere, ja, selv ejere. Der har længe været en trend med udenlandske ejere i det meste af fodboldverdenen, og det er også kommet til Serie B i denne sæson. Ud over både nedrykkerne fra Parma og oprykkerne fra Como, så er også Pisa havnet i udenlandske hænder.

Generelt bryder jeg mig ikke om det, og jeg synes slet ikke, at det er godt, når det er de såkaldte “Groups”, der køber sig ind. Ofte er disse “Groups” investeringsselskaber, og de bekymrer sig oftest kun om penge.

Som de fleste ved så er Italien temmelig opdelt i Nord og Syd, men også regionerne spiller en stor rolle i Serie B. Derbies, altså lokalopgør, opstod ikke overraskende i England, og fænomenet har kæmpe betydning for vores fodboldkultur generelt.

I Italien betyder de her lokalopgør virkelig meget og er en kæmpe del af Ultras kulturen. Jeg elsker simpelthen, at de små klubber har så relativt store Ultras grupperinger og uden lokalopgør, så ville Ultras grupperne ikke leve på samme måde.

Et derby jeg bare skal prøve at få billet til i år er Parma – Cremonese, “Derby della Padano”. Det er et klassisk opgør mellem 2 lokal rivaler, der alligevel er fra hver deres region.

Parma v Cremonese. Den 7. juni 1987.

Sidste gang de to klubber spillede derby var i januar 2018. Cremonese havde i månederne op til kampen fået renoveret den ene langside for en kvart million kroner, penge der alle var givet af frivillige indsamlere som ville støtte klubben.

De fik deres fest, Cremonese vandt 1-0 i det 90. minut, og der var over 11.000 tilskuere (2500 fra Parma). Af andre derbies kan nævnes Cosenza – Reggina og Derby della Umbria mellem Ternana og Perugia.

 

Italiensk fodbold har altid været forbundet med stort drama, også ind i mellem med for meget drama som med Juventus, der blev tvangsnedrykket, og ikke mindst Maradona-æraen, som var helt utrolig. Serie B har sit eget liv og sin egen puls hver eneste sæson.

Bare de sidste par år har der været det ene drama efter det andet. For eksempel i 2018/19 sæsonen, hvor Venezia rykkede ned efter en højdramatisk playoff kamp mod Salernitana efter straffe. Kort efter blev Palermo smidt ud af ligaen, og Venezia overlevede på et hængende hår.

I sidste sæson rykkede begge klubber op i Serie A. Det er typisk Serie B, at den slags sker.

Hjertet af Serie B er uden sammenligning Ultras, det Italienske kultur fænomen, som alle fodboldelskere bør opleve live. Ikke alene er de passioneret, de er også ubetinget loyale og mange, selvom klubberne på papiret er små.

Jeg snakkede med en Ultras leder for et par år siden til en kamp i Vicenza, som lå i Serie C på det tidspunkt. Vi snakkede om fjendskab og venskab, historie og drømme. Det mest kendetegnede for samtalen var, at kun Vicenza betød noget, kun Ultras betød noget, kun fælleskabet!

Det var som at snakke med Gollum fra ringen. Det var en fantastisk oplevelse at mærke den dedikation. Jeg har helt fra barnsben ønsket, at jeg var vokset op i et sådant Ultras miljø. Jeg elsker deres kultur.

Ikke at jeg på nogen måde spurgte om jeg måtte være med, men jeg var bestemt ikke velkommen i deres kreds, det gjorde han klart fra start af. Sådan er det bare, man skal være i det for at forstå det.

Serie B er også kendt for at være en meget tæt liga, der er nærmest altid noget at spille om til allersidste kamp. Det giver en masse mindeværdige kampe, der ender tæt, og Serie B er altid en af de ligaer med flest uafgjorte per sæson – men stadig med et gennemsnit på over to mål per kamp.

I denne sæson er der gensyn med Alessandria og Como som har været væk længe. Der er også gensyn med Parma efter et par år i Serie A. De 2 andre nedrykkere Crotone og Benevento led samme skæbne som de fleste Serie B oprykkere, det er desværre blevet sådan, at der er et ret stort spring fra Serie B til Serie A, og det kræver nærmest et mirakel ikke at rykke ned igen.

Personligt er jeg tilhænger af 20 hold i ligaen, det bringer Calcio ud i de fleste regioner, men de fleste “rige” klubber vil gerne tilbage på 18.

Noget af det bedste ved at se Serie B er også, at der ALTID er billet til kampene, så turen kan arrangeres uden billet-stress. God tur!


Forudsigelser


Følgende er mine bud på sæsonens udvikling, I må gerne gætte med, præmien kan være en pizza på en fodboldtur sydpå.

Top 3

1: Parma – Største budget, bedste spillere. Tror ikke de fejler den her sæson.

2: Lecce – Har et godt øje til dem, og de bygger på.

3: Monza – Tror Berlusconi trækker i trådene kommer med helt frem.

Nedrykkere

Alessandria, Reggina, Ternana og Cosenza.

Antal træner fyringer

16 – Serie B er altid et festfyrværkeri af desperate ejere der elsker at trykke på knappen. Prove me wrong, Serie B!