Atalanta afviser: 'Newcastle-rygter er det rene lotteri'

Det er ikke nødvendigvis sandt, at Atalantas 27-årige tyske profil Robin Gosens er på vej til nyrige Newcastle.

Robin Gosens til Newcastle.

“Enige om løn (€3,5m net). Det tredobbelte af Atalanta-hyren. Newcastle vil have garanti for han er skadesfri den 15. februar, herefter præsenterer de et officielt bud til Atalanta.”

Sådan lød en af weekendens Sky Sports-meldinger med andre ord.

Nyrige Newcastle er havnet i hænderne på mellemøstlige prinsgemaler, og kreditkortet sidder nu løsere på Tyneside end nogensinde før.

Et væld af stjerner rygtes pludselig til den tidligere så hårdtprøvede klub i England, og ikke overraskende er en række Serie A-profiler blandt de fremhævede navne.

Atalantas tyske wing back Robin Gosens er i løbet af de seneste dage blevet kædet konkret i forbindelse med Premier League-klubben, hvor det hævdes, at en aftale er på plads.

Det ville blive et ærgerligt, og ikke ligefrem charmerende, exit til samlingen af nylige handler indgået med spillere som Achraf Hakimi, Romelu Lukaku og Lorenzo Insigne.

Til calcio-sympatisørernes fortrøstning kan det dog være, at det i denne omgang ikke ender så galt, som frygtet.

Det giver Atalanta-CEO Umberto Marino i hvert fald anledning til at tro via en udtalelse til journalisten Fabrizio Romano:

– Hver dag er der rygter om, at Atalanta-spillere er i forhandlinger med Newcastle. Det lader til at være det rene lotteri.

– Vi venter på, at Robin Robin Gosens kommer tilbage fra sin skade, lød det fra direktøren.

Marino undlader direkte at udtale sig om Gosens-rygterne, men italieneren giver samtidig ikke udtryk for at være prist over formodede interesse fra Newcastle.

Den tyske profil sidder lige nu ude med en muskelskade, der har hold ham ude siden slutningen af november.

I 2017 skiftede han til Atalanta fra hollandske Heracles Almelo, og siden er det altså blevet til 157 kampe for Nerazzurri med 29 mål og 21 assists.