Barca vil købe Morata: Juventus er villige på én betingelse

Juventus er åbne for at lade Alvaro Morata skifte til FC Barcelona før tid, men det kræver altså, at man har en erstatning klar. Én gammel kending er under radaren.

FC Barcelona, ledet af nyligt ansatte Xavi på trænerposten, jagter fortsat Juventus-angriberen Alvaro Morata.

Det erfarer kilder så som Fabrizio Romano, der er klar med yderligere informationer vedrørende den omspændende saga.

Morata løber på andet år af dén lejeaftale, Bianconeri indgik med Atlético Madrid i sommeren 2020, og her er det altså først og fremmest sikkert, at ingen af parterne er interesserede i at gøre aftalen permanent, hvilket ellers er muligt via lejemålets købsoption på 40 millioner euro.

Det forlyder videre, at Den Gamle Dame, som har det sidste at skulle have sagt med henblik på Barcas interesse, er åbne for at lade Morata smutte denne vinter, men det er altså på betingelse af, at man får en erstatning på plads inden.

Hertil angiver avisen La Gazzetta dello Sport, at man primært overvejer muligheden for at hente en gammel Serie A-kending til.

Blandt ‘realistiske’ emner anses PSG-angriberen Mauri Icardi som en af markedets bedste løsninger, imens det forlyder, at den franske hovedstadsklub er villige til at udleje spidsen til Juventus.

Juventus har altså interesse i at hente den tidligere Inter-stjerne i det i gangværende transfervindue, også selvom den langsigtede prioritet enten hedder Gianluca Scamacca eller Dusan Vlahovic, lyder det fra La Gazzetta.

Der er til gengæld tvivl om, hvorvidt Icardi personligt vil sætte sig på tværs af handlen.

Mauro Icardi er røget ned i hierakiet i PSG, hvor han slet ikke har slået til siden skiftet for 70 millioner euro tilbage i sommer 2020.

28-årige Mauro Icardi står noteret for 38 mål i 82 kampe i PSG, hvilket ikke helt måler sig med de 124 scoringer argentineren præsterede i 219 optrædener for Inter.