Flere italienske fans lukkes tilbage på stadion

Lega Serie A tillader nu stadions at øge tilskuerkapaciteten op til 75 procent.

Fra i dag, lørdag, kan fans af italiensk fodbold se frem til flere tilskuere på stadion.

Nye udsendte retningslinjer tillader Serie A-klubber at lukke op til 75 procent af deres respektive hjemmebanes tilskuerkapacitet ind, imens klubber fra regioner i såkaldte ‘hvide zoner’ må lukke op til 60 procent ind. Indendørs arenaer må også fylde 60 procent af kapaciteten.

Så sent som i januar blev den tilladte kapacitet hævet til 50 procent, og det er efter sigende ambitionen helt at fjerne tilskuerloftet, inden 2021/22-sæsonen er omme.

Fredag var Derby della Mole i mellem Juventus og Torino under påbud om at lukke højst 20.753 mand (50%) ind, men allerede i dag, når Sampdoria tager imod Empoli, vil man altså have mulighed for at se 26175 (75%) tilskuere på lægterne.

Her er en oversigt over Serie A-klubbernes tilladte kapacitet:

  • Gewiss Stadium (Atalanta): 16294
  • Dall’Ara (Bologna): 28687
  • Sardegna Arena (Cagliari): 12375
  • Castellani (Empoli): 12.600
  • Franchi (Fiorentina): 32425
  • Marassi (Genoa): 26175
  • San Siro (Inter): 58705
  • Allianz Stadium (Juventus): 31129
  • Olimpico (Lazio): 54.000
  • San Siro (Milan): 58705
  • Stadio Maradona (Napoli): 42.000
  • Olimpico (Roma): 54.000
  • Arechi (Salernitana): 19875
  • Marassi (Sampdoria): 26175
  • Mapei Stadium (Sassuolo): 16143
  • Picco (Spezia): 7752
  • Grande Torino (Torino): 21132
  • Dacia Arena (Udinese): 19.500
  • Penzo (Venezia): 9.000
  • Bentegodi (Verona): 29407