Manager-tips til Holdet.dk: Tre raffinerede råd til 22. spillerunde

Følg op på, hvilke spillere, der er interessante emner til dit managerhold i den kommende runde. Vi vælger én dyr, én mellem og en af de billige som anbefales at se nærmere på, og vi er nu nået til Spillerunde 22.


Den Billige

Juan Jesus – Napoli – Forsvarer – 2,6 mio. – Popularitet 21,9%


Valget stod imellem Juan Jesus og Milans Gabbia, som begge er oplagte til runden.

Når valget falder på Jesus, skyldes det naturligvis den fordelagtige kamp mod Bologna og de efterfølgende kampe mod Salernitana (H) og Venezia (U).

Gabbia og Milan har dermed en overkommelig kamp mod Spezia, men efterfølgende står de overfor svære kampe mod både Juventus og Inter. 

Udover et godt kampprogram og dermed stor sandsynlighed for clean sheet, skal Jesus’ appel også findes i brasilianerens målfarlighed.

I Napolis seneste kamp mod Sampdoria kom Jesus på tavlen med et flot hovedstødsmål, som, desværre for ham, blev annulleret for offside.

Jesus er for sæsonen noteret en opsigtsvækkende xG på 0.19, og med tanke på sidste uges annullerede scoring, kan der ikke gå længe før stopperen garner på ny. 

Jesus store offensive og defensive appel gør ham derfor til et oplagt valg til denne runde og de kommende runder frem.


Middelmanden

Tammy Abraham – Roma – Angriber – 5,2 mio – Popularitet 19,9%


Roma kommer fra to livlige kampe mod henholdsvis Milan og Juventus. Og i særligt Juventus-kampen led romerne en hård skæbne med et 3-4 nederlag.

Selvom der med rette kan stilles spørgsmålstegn ved Roma-mandskabet, der ikke har vundet i de seneste 3 kampe, trøstes undertegnede alligevel af den føromtalte Juventus-kamp.

For nok tabte Roma – men spillet var til mere. 

Mourinho og co. er på jagt efter revanche, når de på hjemmebane tager imod Cagliari. I den forbindelse er Tammy Abraham et ‘must’ til runden prisen taget i betragtning. 

Britten står noteret for 8 sæsontræffere, og ser man på Abrahams xG for sæsonen, burde fyrtårnet altså have skrabet 11 mål til sig. 

Abraham var senest på pletten mod både Milan og Juventus, og har nu scoret 4 mål i tilsvarende Serie A-optrædener. Abraham har gode muligheder for at fortsætte formen mod Cagliari, som romerne ifølge bookmakerne er storfavoritter til at slå.


Den Dyre

Ciro Immobile – Lazio – Angriber – 8,7 mio. – Popularitet 36,5%


Her var der som altid mange om buddet, men valget falder på Ciro Immobile. 

Immobile og co. tager i mod upåagtede Salernitana, som ganske vist fik en overraskende sejr senest, men som ventes at få ørene i maskinen af Sarris elleve udvalgte lørdag aften. 

Sidst de to hold tørnede sammen blev det til en overbevisende 3-0 sejr til Lazio med mål til følge for Immobile, og det er ikke utænkeligt, at de lyseblå gentager samme måltotal lørdag. 

Immobiles målform fra efteråret lader til at fortsætte ind i foråret.

I hvert fald står den gæve målræv noteret for to scoringer og én assist i de seneste to kampe, og der kunne meget vel være mere i vente i mod bundproppen Salemitana for Immobile. 

Som altid er den gode Ciro et sikkert valg, men der burde gemme sig ekstra meget værdi i EM-vinderen denne runde.


Redaktionens Hold