OFFICIELT: AS Rom sender spansk duo til La Liga-klub

AS Roma har sendt to spaniere tilbage til La Liga, hvor de vil tilslutte sig Getafe i den resterende del af sæsonen.

Det er officielt; AS Roma-duoen Borja Mayoral og Gustavo Villar forlader begge den italienske hovedstad til fordel for La Liga-klubben Getafe.

Meldingen fremgår via Giallorossis officielle hjemmeside, hvor man bekræfter, at der er tale om en halvårig lejeaftale.

Der er lidt forskel på, hvordan de to respektive aftaler er skruet sammen, det erfarer transferekspert som Alfredo Pedullá og Gianluca Di Marzio.

Med hensyn til Villar, den 23-årige centrale midtbanespiller med fortid i Valencia og Elche, er der tale om en traditionel lejeaftale uden nogen købsoption.

Borja Mayoral er ejet af Real Madrid, der i sommeren 2020 udlejede angriberen på en toårig aftale til AS Roma.

Mayorals lejeaftale med Roma afbrydes altså, men frikøbesklasulen, forklarer Di Marzio via sin hjemmeside, er stadig gældende, hvilket giver Lupi muligheden for at erhverve sig spanieren til sommer.

Prisen ligger stadig på 20 millioner euro.

Gonzalo Villar er blevet frosset helt ud af klubben under José Mourinho, der ikke gav ham et eneste minut i Serie A i løbet af efteråret trods at have optrådt 33 gange i fjor.

Borja Mayoral har haft en næsten lige så undervældende sæson, hvor det i 12 kampe i alle turneringer er blevet til én scoring.