OFFICIELT: Nani er på plads i pompøs Serie A-klub efter lynhandel

En lynhurtig handel er faldet på plads i det italienske, hvilket sender den portugisiske veteran Nani til en af Serie A’s mest hypede klubber.

Det er allerede en kendsgerning; 35-årige Nani er på plads i Venezia FC, der har landet kantspilleren på en 18 måneder lang aftale.

Det bekræfter klubben selv via deres officielle hjemmeside, hvor det i meddelsen blandt andet fremgår, at der er tale om en aftale løbende frem til sommeren 2023.

Nani skifter til Serie A-oprykkerne på en fri transfer, efter hans aftale med MLS-klubben Orlando City udløb i begyndelsen af året.

Dermed gennemfører den tidligere Lazio-spiller et skifte, der af mange fodboldfans bifaldes verden over.

Venezia har tiltrukket sig stor opmærksomhed, efter de rykkede op i Serie A sidste sommer, noget, der særligt bygger på Venedigs ekstravagante image som by, men lige så vel selve klubbens.

Venezia FCs trøjelanceringer fra i august er en af sæsonens mest omtalte, imens de er ved at etablere sig et ry for at anskaffe sig underholdende profiler og tidligere stjerner så som henholdsvist Mickael Cuisance og Sergio Romero.

https://serieabold.dk/i-venezias-aand/

https://serieabold.dk/officielt-24/

Nani er et alment kendt navn i fodboldverden, særligt grundet hans tidligere partnerskab med sin landsmand Cristiano Ronaldo i England, men i Støvlelandet husker man ham også for sin gøren på italienske græstæpper.

I sæsonen 2017/18 var den tidligere portugisiske landsholdsspiller nemlig udlejet til Lazio, som han i alt repræsenterede 27 gange med tre mål og tre assists til følge.

Nani skabte dog i mest betydelig grad sit omdømme i perioden 2007-2013, hvor han spillede 230 kampe, scorede 41 mål og lagde op til yderligere 73 assists.

Siden fulgte sporadiske ophold i spansk, tyrkisk, portugisisk og italiensk fodbold, før han mere permanent faldt til i Orlando City i MLS.

Nani blev i første omgang kædet i forbindelse med Genoa og Bologna denne vinter, men Venezia overhalede altså duoen indenom.