OFFICIELT: Genoa lejer fan-favorit i Atalanta

Genoa CFC har sikret sig den 21-årige italienske angriber Roberto Piccoli i Atalanta.

Det er officielt; Atalanta-angriberen Roberto Piccoli fortsætter den resterende del af sæsonen i nedrykningstruede Genoa.

Det bekræfter Rossoblú på deres officielle hjemmeside.

Piccoli startede sæsonen ud med at få en del chancer, men spilletiden er blevet mere knap i løbet af året.

Italieneren scorede til 2-1 i overtiden mod Torino k sæsonåbneren, hvilket kun forstærkede hans popularitet blandt Atalanta-fans, først og fremmest gennem spillerens opvækst i Bergamo, men også grundet hans ærgerrighed på banen og tydelige talent.

Se målet Piccolis mål mod Torino fra en lettere alternativ vinkel:

Genoa, Italiens ældste klub, præsenterer hermed vinterens syvende nye ansigt, som klubbens nye, amerikanske ejere forsøget at vende skuden i klubben.

Lige nu ligger Peter Ankersen, Lasse Schöne og Lukas Leragers tidligere klub næstsidst i Serie A med kun 13 optjente point.