Samp lander aftale: En af verdens mest ikoniske trøjer udskifter ækel sponsor

Sampdoria bekræftede tirsdag formiddag, at klubben skifter har landet en aftale med en ny hovedsponsor. Ud går mobilselskabet ‘Very’ – ind kommer en lokal bank.

Sampdoria offentliggjorde i dag, at Banca Ifis er klubbens nye hovedsponsor for klubben i 2021/22 sæsonen. Dermed er det slut for mobilselskabet Very hos Blucerchiati.

Samps trøjeskift forud for den kommende sæson.

Dermed vil Banca Ifis ledsage Sampdoria i den sidste halvdel af året, der samtidig danner 30 års jubilæum for Sampdorias Scudetto-sæson fra 1991. Det eneste italienske mesterskab i klubbens historie. Og det er faktisk meget passende, at det lige er denne sponsor, der skal gøre sig på maven af Samps klassiske fodboldtrøje.

Først og fremmest, fordi de ikke hedder ‘Very’ og fylder det halve af trøjen med deres store bogstaver og neongrønne detaljer. Dernæst er Banca Ifis en lokal bank i Liguriens regionens største by Genoa, hvor Sampdoria har hjemme. Bankens vicepræident Ernesto Fürstenberg Fassio er tilmed stor fan af klubben, hvilket han forklarer var en drivkraft bag at fuldføre denne aftale.

Dette partnerskab med U.C. Sampdoria er et hjemkomst for vores bank, som i Genova, den by, hvor jeg blev født, tog sine første skridt for næsten fyrre år siden. Denne aftale bekræfter Banca Ifis ‘forpligtelse til at støtte sport og dens værdier som udholdenhed, holdånd og respekt for modstanderen, som Sampdoria repræsenterer. Det er en stor stolthed for mig og for Sampdoria, at Banca Ifis har besluttet at optræde på den smukkeste trøje i verden”, lød det fra direktøren.

Sponsoren vil vise sig på Samp-spillernes solar plexus med bankens fulde navn. I en ganske traditionel stil uden forstyrrende detaljer. Det giver unægteligt minder tilbage til de Lazios forgyldte dage med Banco di Roma.

Der findes i øvrigt mange andre eksempler på klassiske italienske fodboldtrøjer med en lokal sponsor på maven. Og det er sjældent til at stå for. Skænk blot Parma/Parmalat et forsigtigt tilbageblik.

Banca Ifis har omkring 1.800 ansatte og er en national aktør, der før sig inden for finansiering af små og mellemstore virksomheder. Banca Ifis er i år også partner med den italienske cykel klassiker Giro d’Italia og officiel partner for Gran Fondo Strade Bianche og Il Lombardia.