Sassuolo køber ung målmaskine: Har aftale på plads med hypet Serie C-sensation

Sassuolo tilføjer flere unge kræfter til klubbens i forvejen velsmurte offensiv. En hypet målmaskine fra Serie C er på vej.

Sassuolo har gjort sig populære blandt Serie A-fans i denne sæson gennem optimistisk fodbold og sprudlende, italienske navne, der har løftet sig i flok i 2021/22.

Navne som Gianluca Scamacca, Giacomo Raspadori, Davide Frattesi, som altid også Domenico Berardi, er samlet gode for 29 mål og 16 assists alene i den indeværende Serie A-sæson, og det lader nu til, at fremtiden hos Neroverdi ligeledes vil prydes af interessante, italienske navne.

Journalisten Nima Tavallaey Roodsari erfarer via Twitter, at Sassuolo har indgået en aftale med Serie C-klubben Padova, der til sommer vil sende den formstærke angriber Luca Moro til Modena-klubben.

Roodsari henviser til sin tidligere arbejdsgiver, transferguruen Gianluca Di Marzio, der skulle være informeret om, at Sassuolo kommer til at betale tre millioner euro for 20-årige Moro.

Trods en beskeden tilværelse i Serie C, er der ikke tale om, hvem som helst, hvad angår den unge frontmand, som i år har præsteret en sensationel sæson.

Luca Moro blev i sommer udlejet fra Padova, der ikke mente, at spilleren ville kunne sikre sig regelmæssig for dem, hvorfor han i stedet blev sendt til kriseramte Catania.

Her startede Moro da også på bænken, men da den unge italiener som indskifter nettede mod topholdet Bari i fjerde spillerunde, fik han chancen fra start.

Italieneren kvitterede ikke med mål ved første lejlighed, men da muligheden opstod weekenden efter, i et opgør imod Turris, var der ingen vej tilbage, som Moro nettede 12 gange i de følgende syv kampe.

Siden er italieneren kravlet op på 18 scoringer i 17 Serie C-optrædener for Catania.

Han vil fortsætte med Padova i den resterende del af sæsonen, idet sicilianske Rossazzurri måtte erklære sig konkurs i dagene op til jul.

Tæt på Luca Moro

Luca Moro historie er noget atypisk frem imod sit mere eller mindre pludselige gennembrud. Han er født og opvokset i byen Padova, hos hvem han har haft sin græsgange, siden han var helt lille.

Den 189 centimeter høje norditaliener har altid besiddet et indlysende talent, hvorfor han også har været jagtet flittigt i løbet af sine sene teenageår – men han har omvendt aldrig syntes helt at overbevise de mest indflydelsesrige talentspejdere.

I 2019/20-sæsonen lejede Serie A-klubben Genoa angriberen for at se ham nærmere an, men man valgte altså hverken at give ham et minut på førsteholdet og ej heller en permanent kontrakt. Selvom han trods alt scorede otte mål i 19 Primavera-optrædener.

I den følgende sæson var spilleren på en 10 dages prøveperiode i Torino, men heller ikke her bed man på.

I 2020/21 år lånte Serie B-aktuelle SPAL ham så, hvor otte kasser og én assist i 22 Primavera-kampe var nok til at give ham debut i landets næstbedste række.

Faktisk spillede han hele otte gange i den forgangende sæson, dog uden at gøre noget betydeligt væsen af sig, og derfor besluttede man også her at lade ham glide tilbage til Padova.

Trods otte Serie B-kampe på CV’et var spillerens barndomsklub stadig ikke interesserede i at bruge ham, og derfor anså man, at et smut sydpå til Catania ville være den bedste mulighed for Moro at slå igennem.

Moro i løbet sæsonen også debuteret for Italiens U20-hold, hvor det ligeledes er blevet til en debutscoring i den azurblå trøje.

Kort sammenfatning af Moro i aktion: