Velkommen til SERIEABOLD.DK: En intro til et fodboldfanatisk italiener projekt

Hvad er det første, der falder én ind, når nogen vil skubbe et nyt projekt ud over kanten? Hvem er de? Hvad vil de? Og hvad er anderledes fra det, jeg i forvejen kender?  Jeg vil i denne intro til Serieabold.dk fortælle kort om min, Emils, rejse med fodbold, og hvad jeg ønsker med en nyhedsside om italiensk fodbold. 

Mit navn er Emil, og jeg er mennesket bag et nyt projekt omhandlende italiensk fodbold, som jeg, ganske originalt, har døbt Serieabold.dk. I kender mig ikke endnu, så jeg forsøger at udtrykke mig kort og relevant, og jeg håber, at mine ord kan findes relaterbare og måske endda interessante. Det her er min rejse med fodbold, men det er samtidig også en uddybning af Serieabold.dk’s vision.

Siden jeg var mindre, end jeg kan huske, har jeg døjet med et, i og for sig underligt, men i moderne tid, ret almindeligt syndrom. En fuldkommen optagelse af fodbold. Her er tale om en mental besættelse af en sport, der omhandler 22 mænd jagtende en bold med det på spil at score såkaldte ’mål’. Alt sammen for imaginære point. Ofte ser man endda andre personer løbe efter en bold for mål og point. Endnu oftere endda på en skærm.

Og jeg forstår; det er en opløftende aktivitet, en leg skabt for voksne. Det er sjovt, og det er i sidste ende hele pointen. Vi er mange, der bruger dyrebar fritid på at spille fodbold, på at overvære det i virkeligheden og i gennem TV skærme. Vi har samlet tusindvis af stickers, mens mange af os stadig rekreerer virkelighedens spektakel gennem videospil. Alt sammen som del af en fantasi om fodboldverdenen som en virkelig verden, der lykkes med at få os til at tillægge værdi i viden og overbevisning indenfor fodboldsportens felt. Om hvem, der er bedre end hvem. Hvilke personer, der repræsenterer hvilke klubber. Hvilke farver der kendetegner hvem. Det slår sine rødder helt tilbage i urtiden, hvor man levede i stammer. Dengang var der venner og fjender, og det handlede i sidste ende om at have mest mulig respekt fra omverden. Både for at overleve og have det sjovt.

Hertil kommer den evige illusion og ønsket om selv at stå i scenelyset. I en bestemt finale iført en bestemt trøje på et specifikt stadion. En længsel, der plejes via virtuelle spil og letsindigt dagdrømmeri; Hvem af os har ikke prøvet at glemme alt om deltagelsen i en løbetur, fordi man var stærkt distraheret af sine fantaserende tanker, hvor man i Champions League tysser rivalernes fans efter at have scoret for sin drømmeklub? Som barn drømte jeg selv altid om at score for tyske St. Pauli imod deres forhadte rivaler, og politiske modsætninger, Hansa Rostock. Det er noget, jeg har fra den gamle, du tænkte nok i en anden setting.

Min første fodboldoplevelse, altså min første rigtige, udspillede på Ostseestadion i netop Rostock, da jeg var otte år gammel. ’Derbyet’ er kendt for deres politiske sprængstof samt vilde, stemningsfulde, onde, glade og ikke mindst lydte scener på tribunerne. Det fangede mig fra første sekund. Jeg var betaget, næsten hypnotiseret af den rene klang, der syntes at rumme noget hårdt og råt, men også noget melankolsk og til tider noget lykkeligt og optimistisk.

Den verden jeg kendte fra Solrød og omegn var præget af rutiner, stress og regler. Her, pludselig befunden i et tæt bemandet udebaneafsnit på et fremmet fodboldstadion, var der ingen regler, ingen orden. Ej heller nogle krav. Alligevel var sangene strengt organiserede, hvilket på den anden side gjorde dem lette at hoppe med på og være en del af; og det ønskede man at være, fordi det lød godt. Og følelsen af at tilslutte sig den større enhed var tryg og velkommen, selvom hæren af hætteklædte mænd først kunne virke noget intimiderende, kaotisk og ligefrem farlig, som Rostockerne begyndte at kaste fyrværkeri over den alt for lave opdeler, der skilte os og dem.

Det var fascinerende for mig, en otte årig knægt, alene, at denne verden fandtes. En arena, der omfavnede og tillod følelser af frygt og begejstring, ekstase og frustration. Og så over et spil, som endda var sjovt at følge med i.

Kampen endte i øvrigt 3-0. Det syntes folk knap nok at bemærke, jeg selv var mest forundret over Paulianernes ene midterforsvarer, Ralph Gunesch, en benhård, ypper passioneret nordtysker, som på uforklarlig vis bar nummer 11 på ryggen. Det var selvfølgelig øv og delvist pinligt at tabe, men den virkelige kamp udspillede sig omkring mig, på Curverne.

Det var kampen på tribunen, og legen mellem voksne mennesker, som gjorde indtryk, og som sidenhen har gjort mig afhængig af overtidsmål og stadion kulisser. Det var samtidig det, der åbnede min øjne op for sporten som en anden verden, man kan træde ind i og boltre sig i. Både når man vil have det sjovt, eller hvis man vil søge tilflugt fra noget mindre sjovt.

Da jeg dykkede ned i tysk fodbold og deres melodiske tribuner, endte jeg mere eller mindre naturligt i Italien, hvorhen jeg hen af vejen lærte, at europæisk fankultur har sine rødder. Jeg oplevede her en helt anden dimension af det, jeg elskede og beundrede. Et helt andet paradis. Landet er samtidig umiskendeligt smukt, interessant og tiltrækkende, ligesom det også kan være ondt og ligefrem frastødende. Fodbolden lærte jeg også hurtigt var medrivende, hvilket i særdeleshed gjaldt nostalgien, men også fænomenets nuværende stand, der har efterladt en konkurrencedygtig liga samt utallige historiske, intime og imponerende klubber med en tæt tilknyttet subkultur omkring sig. Italien var virkelig et åbent mål.

Serieabold.dk handler om at dyrke og værne om den barnlige leg, den uforklarlige kærlighed til fodbold. Vi vil mindes, begejstre, glæde og sørge sammen inden for fodboldens kridtstreger, men vi vil også kendes ved udenfor banen, når det er relevant. Fodbold er meningsgivende og fællesskabende, men det er også bare et spil, og somme tider er det store billede det, der gør en fodboldkamp interessant. Nogle gange afspejler sporten, og særligt Curverne, samfundsmæssige tilstande fra den virkelige verden, og nogle gange er det faktisk lige præcis det, der vækker opsigt. Nogle andre gange handler alt bare om dét ene mål.

Serieabold.dk elsker fodbold lige så meget, som vi elsker det ikoniske citat fra den legendariske italienske Mister, Arrigo Sacchi, hvem der engang sagde: Fodbold er den vigtigste ting af de mindst vigtige ting i verden. Eller som Morten Bruun så smukt beskrev ovenpå Christians Eriksens uheld imod Finland: Fodbold vil aldrig blive ligegyldigt, men nogle gange er det sekundært. Det er ikke ment negligerende, men i stedet inkluderende for det større billede. Et større billede, hvor fodbold har og altid vil have sin plads.

TAK

For at du ville læse med. Jeg håber, at min historie og sidens vision har vækket en form for interesse. Jeg vil i fremtiden gøre mit bedste for, at du vil fortsætte med at finde sidens indhold relevant at følge – enten med et helt eller et halvt øje.

 

Lidt om holdet bag Serieabold.dk

Til at starte med er jeg alene om den daglige drift af siden, og det er mig, der nørder omkring italiensk fodbold. Som så mange andre har jeg et arbejde ved siden af for at holde tilværelsen oven vande, indtil det forhåbentlig en dag bliver muligt at tilføje en eller flere skriveglade Calcio fanatikere til sitet samt at lægge endnu flere timer i projektet. I sidste ende handler det om italiensk fodbold, noget, som der i den grad mangler dækning af, hvad angår fodbold. Vi er blevet dovne i vores formidling af sport i Danmark. Vi borgere præsenteres nu om dage kun for det, masserne følger og vigtigst af alt for det, hvor pengene er flest. Det vil Serieabold.dk lave om på. Jeg vil i hvert fald forsøge at bringe noget variation.

Ydermere er jeg så heldig at have en webdesigner, Abdel, ind over projektet som er skaberen af vores hjemmeside. Abdel er utrolig dygtig til sit, mens han i øvrigt også følger fodbold tæt, hvilket gør vores samarbejde lige det sjovere. Han kommer også til at være med på rejsen fremover, hvilket sikrer en råd tråd i de ændringer og forbedringer, der måtte komme.

Tak for nu OG

Forza Calcio!